Hvis man er registreret i RKI begrænser det ens økonomiske muligheder. For eksempel kan det være svært at få lov at købe ting på abonnement. Ydermere kan det være svært at få lov at låne penge. Bankerne låner ikke penge ud til folk, der er registreret i RKI. Her i artiklen gennemgår vi nogle af de muligheder, du har for at låne penge, hvis du står registreret i RKI. Vi kommer blandt andet ind på SMS lån, samle lån og familielån.

 

SMS lån

Der findes enkelt udbydere af SMS lån, der tilbyder lån til personer, der står registreret i RKI. Det du dog skal være opmærksom på her er, at renten og gebyrerne bliver høje, hvis du står i RKI. Derfor kræver det en stabil og velfungerende økonomi, hvis du skal kunne betale et SMS lån tilbage, mens du står i RKI. Når du optager et SMS lån skal du desuden være opmærksom på, at løbetiden er meget kort, hvilket stiller krav til, at du skal kunne betale lånet tilbage inden for kort tid – ofte mellem 30 – 60 dage. Det er altså store beløb, du skal kunne betale tilbage.

 

Samlelån

Et samlelån bliver både udbudt af de online låneudbydere og af bankerne. Hvis du står i RKI og har gæld til mange kreditorer, betaler du mange penge i gebyrer. Nogle renter er måske også rigtig høje. Formålet med et samlelån er at gøre det nemmere at få et overblik over din gæld og ikke mindst betale mindre i gebyrer og en lavere rente. Du låner et beløb og bruger dette beløb til at betale din gæld ud et eller flere steder. Får du for eksempel et samlelån i din bank, skal du kun tænke på at betale en regning til dem hver måned. Det kan gøre det meget nemmere at overskue sin økonomi og kan være med til at få en på ret kurs. Det kan være værd at undersøge, hvilket samlelån der bliver billigst for dig. Skal du betale en lavere rente, minimerer du også din gæld.

 

Familielån

En anden mulighed er at låne penge af familien. Dette kan både være lukrativt men også meget farligt. Lukrativt fordi renten ofte er lav, og der er sjældent gebyrer på lånet. Dog skal du være utrolig påpasselig med at blande økonomi og familie sammen. Det er vigtigt, at der er nogle klare vilkår, så begge kan være trygge ved lånet. Som låner skal udlåneren ikke kunne komme fra den ene dag til den anden og bede om pengene. Samtidig skal du som låner opfylde betalingsfristerne. Gør du ikke det, skal der selvfølgelig være nogle konsekvenser.

 

Er det en god idé at låne?

Hvis du står i RKI er det ikke sikkert, at det er en god idé at tage hverken et SMS lån eller et familielån. Det kan give god mening at fokusere på at betale din gæld tilbage, før du stifter nye udgifter. Hvis du betaler først den gæld ud, der står i RKI, vil du også få langt bedre lånevilkår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *